Kære Kammerater!
Selvom vi ikke kæmper præcis de samme kampe som i 1890, da arbejdernes internationale kampdag for første gang blev afholdt, er der stadig masser af kampe at kæmpe. Derfor er jeg glad for at se så mange i dag, selvom det er søndag, og solen skinner.
Sidste år nævnte jeg i min 1. maj tale arbejdsløsheden som en stor udfordring. Og denne udfordring er ikke blevet mindre. Arbejdsløsheden er forsat høj, og for Glostrup gælder det, at arbejdsløsheden i februar 2011 lå på 6,8 procent og fra december 2009 til december 2010 er ledigheden i Glostrup steget med knap 15 procent (fortsættes)...