| Partiforeningsportal | Login
16.04.14

Vejledning om opstilling til kommunal- og regionsrådsvalg 2009

Godkendt af FU 14. maj 2008


27.05.08

1. Indledning
Kommunal- og regionsrådsvalg afholdes efter faste regler tredje tirsdag i november hvert fjerde år. Næste kommunal- og regionsrådsvalg skal således afholdes tirsdag den 17. november 2009.
 
Opstilling af kandidater til kommunal- og regionsrådsvalg (tidligere amtsråd) har gennem tiderne givet anledning tvivl og diskussioner og i enkelte tilfælde skabt splid rundt omkring i SF. Ofte er uenighederne blevet næret af den almindelige kappestrid om de gode placeringer og folks personlige ambitioner. Det er derfor vigtigt altid at have orden i de formelle ting omkring valget - både i forhold til opstillingerne lokalt i partiforeningen/regionen og i forhold til anmeldelsen af SF-listen til den lokale valgmyndighed.
 
Kommunalvalget i 2005 var det første efter kommunalreformen. Erfaringerne herfra viste, at det er vigtigt at sikre en geografisk spredning af kandidaterne fra henholdsvis de sammenlagte kommuner og de tidligere amter. Her ud over er det selvfølgelig vigtigt, at der bliver opstillet dygtige kandidater af begge køn og med bred alders-, social og etnisk sammensætning. Disse erfaringer er vigtige at huske på, når man går i gang med opstillingsarbejdet.
 
Til forskel fra opstilling til folketings- og EU-valg er SF's regler for kommunalvalg meget lidt præcise. Det skyldes, at opstillingsformer og tidspunkt for opstilling er forskellige afhængig af, om det foregår i en lille landkommune, større provinsby eller en stor bykommune som København eller Århus. I de større byer må man nødvendigvis være i god tid, dels for at få tid til profilering, dels fordi det er meget mere omstændeligt at opstille i et område med 3000 medlemmer end i en lille partiforening med 25 medlemmer. Hvad angår opstillingsproceduren til regionsrådsvalget gælder også helt særlige forhold, som skyldes, at opstillingerne af kandidater som oftest både kan finde sted i de enkelte partiforeninger, på tværs af partiforeningerne og i regionsorganisationer. 
 
Nærværende vejledning er ajourført på grundlag af de tidligere vejledninger fra kommunalvalgene i 1997, 2001 og 2005. Vejledningen er samtidigt hjemlet i SF's love § 45, som understreger, at hovedbestyrelsen (som har delegeret kompetencen til FU) udformer nærmere bestemmelser/retningslinjer - eller sagt mere direkte: Partiforeningerne og regionsorganisationerne skal anvende vejledningen. I modsat fald risikerer man på den ene side, at opstillinger efterfølgende kan blive underkendt af HB/FU. Og på den anden side skal man også gøre sig klart, at det er svært at ændre opstillinger efterfølgende, hvis der er noget man har glemt og opstillingen i øvrigt er forløbet korrekt. I SF’s love § 24, stk. 2. understreges nemlig, at en ” … lovlig gennemført kandidatopstilling kan ikke ændres”, med mindre HB giver tilladelse.
 
Vejledningen indeholder tre typer vejledning: Lovbundne regler, FU-bestemmelser/retningslinier, anbefalinger (som kan afviges) på grundlag af indhøstet erfaring med opstilling af valgmuligheder og frarådelse (som kan tilvælges). Udvidet råd og vejledning kan altid indhentes ved henvendelse hos Ole Hvas (3337 4483; ole.hvas@ft.dk) eller Jens Andersen (3337 4487; jens@sf.dk).

2. Hvem er ansvarlig for opstillingerne?
Lovene slår klart fast, at det er regionsbestyrelsen (§ 5, stk. 3), som er ansvarlig for opstillingen til regionsrådsvalget. 
Partiforeningsbestyrelsen (§ 4, stk. 5) er ansvarlig for opstilling til kommunevalget i hjemkommu­nen samt i de kommuner, som også er tilknyttet partiforeningen. I tilfælde af flere partiforeninger inden for en kommune, skal de i fællesskab foretage opstilling til kommunalbestyrelsesvalget og fastlægge den politik, der skal føres i kommunalbestyrelsen. Hvis det allerede ikke er sket, bør der etableres en fællesbestyrelse for de berørte partiforeninger, som har ansvaret for opstilling til kommunevalget, udformningen af et fælles valgprogram, valgkamp og den løbende kommunalpolitik efterfølgende.
Partiforeningsbestyrelsen/partiforeningsbestyrelserne kan bemyndige en nærmere fastlagt personkreds til at være ansvarlig på bestyrelsens/bestyrelsernes vegne.  
Eftersom regionsbestyrelsen har et særligt ansvar for ”partiforeningsarbejdet i de områder af regionen, hvor der ikke findes partiforeninger, eller hvor partiforeningsarbejdet ikke fungerer” (§ 5, stk. 3), bør regionsbestyrelsen i god tid før valget foretage en rundringning til alle partiforeninger i området og tjekke, om de har gang i opstillingsarbejdet. Vi opfordrer til at man går i gang hurtigst muligt, dels fordi det tager tid at finde kandidater og sætte en lokal dagsorden, dels fordi det på landsmødet i april 2008 blev fastslået, at SF skal stille op i alle landets kommuner.
 
3. Hvornår gennemføres opstillingerne?
Der er ingen generelle regler for, hvornår opstillingerne skal være færdige (udover sidste frist i valgloven, se senere). I praksis vil der være partiforeninger og regionsorganisationer, der indleder fastlæggelse af procedure og afholdelse af urafstemning/opstillingsmøde lige før og lige efter sommeren 2008. Enkelte partiforeninger foretager først deres opstilling umiddelbart efter sommerferien 2009. Det sidste skal vi advare imod med mindre gode grunde gives, ex. mangel på de rette kandidater. For hvis man skal præge den lokale dagsorden og præsentere nye ansigter, så tager det tid.
Langt de fleste partiforeninger og regionsorganisationer foretager dog opstillingerne i løbet af første halvår af 2009, hvilket kan anbefales, dels fordi det giver tid til en ordentlig opstillingsprocedure, dels giver mulighed for tid til lancering af eventuelle nye kandidater. 
 
4. Hvem kan opstille?
I følge partiets love (§ 38, stk. 1+3) skal en kandidat have været medlem af partiet i mindst et år på det tidspunkt, hvor kommune- og regionsvalget afholdes, dvs. d. 17. november 2009. Med andre ord: Et medlem skal være indmeldt i SF før d. 18. november 2008 for at kunne stille op som kandidat. FU kan ­- i særlige tilfælde - ­­­dispensere fra denne regel, jf. afsnit 9.
Medlemmer, der er i restance med partiskat, er ikke opstillingsberettigede (§ 38, stk. 4)! I lovene er ikke specifikt nævnt noget om kontingentrestance i forbindelse med valgbarhedsregler­ne. Det skyldes, at manglende indbetaling af kontingent efter to påmindelser medfører, at medlemskabet betragtes som ophørt (jf. § 43 stk. 1), hvorved valgbarhed bortfalder med medlems­rettighederne. Med andre ord: Det forudsættes, at medlemmer, som ønsker at kandidere til kommune- eller regionsvalget, ikke er i kontingentrestance.
 
5. Opstillingsprocessens hovedtræk
I SF's love står der i § 24 følgende:
”Opstilling af kandidater samt valg af opstillingsform til kommunalbestyrelser og regionsråd sker på et dertil indkaldt medlemsmøde, en generalforsamling eller ved en urafstemning. Opstilling af kandidater til kommunale valg foretages samlet for den enkelte kommune og region.”
 
Man kan formelt set både planlægge opstillingsform, -procedure samt udpege kandidater på et og samme møde. Og dette kan også være en rimelig procedure i en lille partiforening, hvor alle kender alle, og der ikke er uenigheder om procedure, og om hvem der skal opstilles. Men ellers skal man på baggrund af en række tilfælde i især større partiforeninger anbefale, at opstillingsprocessen deles i to: 1) Fastlæggelse af anmeldelsesform og opstillingsprocedure og 2) Valg af kandidater.
 
5.1 Fastlæggelse af anmeldelsesform og opstillingsprocedure
I regionerne er det som udgangspunkt den øverste fælles myndighed, typisk repræsentantskabet med medlemmer fra hver partiforening, der træffer beslutning om opstillingsproceduren, anmeldelsesform mv.
 
I partiforeningerne er det som udgangspunkt et medlemsmø­de eller en generalforsamling, der træffer beslutning om opstillingsproceduren, anmeldelsesform mv. Alle medlemmer skal være skriftligt indkaldt til mødet, og at det skal af dagsordenen fremgå, at der skal vedtages anmeldelsesform og opstillingsprocedure.
 
Møderne skal indkaldes med de lokale vedtægters minimumsfrister. Det kan anbefales, at indkaldel­sen til så vigtigt et møde sker med en lang frist eller forvarsel. Det må også anbefales, at bestyrelsen som bilag til dagsordenen vedlægger et udkast til opstillingsprocedure, evt. med angivelse af alternativer.
 
I forbindelse med fastlæggelse af anmeldelsesform skal der tages stilling til følgende:
 
a) anmeldelsesform – sideordnet opstilling eller partiliste. Valgmatematikken bag de to opstil­lingsformer gennemgås i henholdsvis § 85 og 86 i den kommunale valglov (vedlagt som bilag) og hovedprincipperne kan også ses nedenfor i afsnit 7.
 
b) opstillingsform - om kandidaterne skal vælges ved urafstemning eller afstemningen skal foregå på et opstillingsmøde (generalforsamling eller dertil indkaldt medlemsmøde). Vedr. urafstemning se nedenfor i afsnit 6 
 
c) om kandidaterne skal vælges i en eller flere runder. Der kan f.eks. være en A- og B-liste: Nogle steder deler man listen op i A) en kreds af mennesker, som gerne vil vælges og B) en kreds af mennesker, som primært er på listen, fordi de vil bakke op og trække stemmer. I de tilfælde er det ikke ualmindeligt, at partiforenin­ger/regionsorganisationer kun sender A-listen til urafstemning og opstiller resten på hhv. et medlemsmøde og regionsbestyrelsesmøde. Evt. på et senere tidspunkt. Men dette skal så fremgå af opstillingsproceduren! Det er også muligt at beslutte, at spidskandidaten/borgmesterkandidaten(er) vælges særskilt. Endelig kan man beslutte, at listen kan suppleres senere, hvis der ikke opstilles kandidater nok i første runde. Hvis der anvendes B-liste/supplering, er det vigtigt, at listens sammensætning og prioritering godkendes. Hvis ikke ved en urafstemning, så på et dertil indkaldt medlemsmøde i partifore­ningen og regionsbestyrelsen i regionerne.
 
d) hvordan kandidater godkendes. I udgangspunktet er det den kompetente partimyndighed, som beslutter om et medlem overhovedet kan opstille som kandidat for SF. Det gælder også kandidater på evt. B-liste. Uanset hvor på listen man står, kan man i princippet blive valgt eller som suppleant komme til at indtræde i kommunalbestyrel­sen i løbet af valgperioden.
 
e) detaljerede procedureregler, bl.a. indeholdende frist for hvornår kandidater skal melde sig, hvordan kandidater kan melde deres kandidatur, om der er krav om stillere, hvordan de kan præsentere sig (herunder spørgsmålet om hvorvidt det er tilladt en kandidat at anbefale en anden kandidat i kandidatpræsentationen), tidspunkt for afholdelse af urafstemning eller opstillingsmøde, og hvad der skal ske i tilfælde af stemmelighed blandt de opstillede kandidater.
 
f) hvis kandidaterne vælges ved urafstemning skal der tages stilling til, hvordan kandidaterne placeres på stemmesedlen (lodtrækning eller alfabetisk), der skal vælges et stemmeudvalg, og tages stilling til hvor mange kandidater, man skal kunne stemme på, jf. afsnit 5.2.2.
 
g) hvad der skal ske, hvis en eller flere kandidater trækker sig fra listen, inden den afleveres til valgmyndigheden i kommunen/regionen. I hvilken udstrækning skal opstillingsproceduren gå om og/eller ske oprykning af kandidater.
 
i) markedsføring af kandidaterne - evt. stillingtagen til etiske regler i forhold til annoncering og ”markedsføring” af kandidaterne. Skal SF eks. markedsføre én borgmesterkandidat eller markedsfører man et team eller begge dele etc.?
 
j) ”håndfæstning” af kandidater - stillingtagen til om partiforeningen/regionsorganisationen i forbindelse med kandidatopstillingen skal kræve en ”håndfæstning” af kandidaterne.
 
k) evt. første drøftelse af mulighederne for indgåelse af evt. valgforbund.
 
Det er vigtigt at de vedtagne regler nedskrives, evt. i form af et referat. Reglerne bør offentliggøres i et evt. medlemsblad, og hvis ikke dette findes, tilgå alle kandidater, bestyrel­se, partiforeninger mv.
 
5.2 Valg af kandidater
Andet led i opstillingsprocessen er, at man foretager valg af kandidater efter den procedure man vedtog i første led.
 
Uanset om valget foregår på medlemsmøde/generalforsamling eller ved urafstemning, skal man være opmærksom på følgende vedr. stemmeret:
 
-          Et medlem, der er medlem af en anden partifore­ning end den, i hvis område medlemmet bor, eller slet ikke er medlem af nogen partiforening, har ved urafstemninger ved opstilling af kandidater til regionsråds- og kommunalvalg stemmeret, hvor vedkommende medlem bor. Det er medlemmets eget ansvar i god tid overfor opstillingsmyndigheden at gøre opmærksom på sin stemmeret.
 
-          Alle medlemmer i kommunen/regionen har stemmeret ifm. opstilling. I henhold til SF’s love er medlemskab gyldigt når, indmeldelsen er registreret i partisekretariatet, godkendt af partiforeningen og første kontingent betalt.
 
5.2.1 Regler og råd ved valg på medlemsmøde/generalforsamling
I forbindelse med indkaldelsen til det andet opstillingsmøde skal den vedtagne procedure mv. være bekendtgjort for alle stemmeberettigede medlemmer. Hvis frister for opstilling af kandidater ligger før selve det andet opstillingsmøde, skal dette være bekendtgjort for medlemmerne ved særskilt opslag/bekendtgørelse.
Til at forestå optælling af stemmer i forbindelse med de fastlagte afstemninger, nedsættes et stemmeudvalg, evt. et nyt stemmeudvalg for hver afstemningsrunde (for at undgå inhabilitetsproblemer i en lille forsamling).
I forbindelse med hver enkelt afstemningsrunde (ved opdeling af listen i flere grupper) bør kandidaterne have mulighed for at præsentere sig mundtligt ud over, hvad der måtte være fastlagt af skriftlig kandidatpræsentation.
 
5.2.2. Regler og råd ved valg ved urafstemning
a) Hvor mange kandidater skal der stemmes på.
Det antal kandidater, der skal stemmes på ved urafstemningen, må afhænge af flere forhold:
-          Hvor mange kandidater SF kan forvente at få valgt i det pågældende område?
-          Hvor mange kandidater, der skal opstilles. Der er fx. forskel på, om man ved urafstemningen skal foretage en prioritering til nogle på pladser (få stemmer), eller om man fx. skal sammensætte en hel eller længere liste (flere stemmer - også flere end det forventede mandattal).
 
Nedenstående tabel bygger på den tommelfingerregel, at der skal afgives et antal stemmer, der svarer til det antal mandater, som SF må forvente at få valgt.
 
   

Forventede antal SF-mandater i den pågældende kommune:

Stemmer, som skal afgives ved urafstemningen:

0

1

0-1

1

1

1

1-2

1, alternativ 1-2 (mindst 1, højst 2)

2

1-2, alternativ 2

2-3

2, alternativ 2-3

3

2-3, alternativ 3

3-4

3, alternativ 3-4

4

3-4, alternativ 4

b) Nedsættelse af stemmeudvalg
Der skal nedsættes et stemmeudvalg på mindst 3 personer for så vidt angår opstilling til et kommune­valg og 5 personer for så vidt angår regionsvalg, så man kan få et nogenlunde bredt udsnit af partiforeninger repræsenteret. Udvalget skal stå for udformning af stemmeseddel, udsendelse, optælling m.m. Der må ikke være kandidater i stemmeudvalget (i tilfælde af faste stående stemmeudvalg skal personer, der evt. selv kandidere, afstå fra at deltage i stemmeudvalgets arbejde i forbindelse med den pågældende valghandling)! Det er vigtigt, at stemmeudvalget er indstillet på at ”holde lav profil” omkring profilering af personlige favoritter.
 
c) Anvendelse af postboks
Der skal ved ur­af­stem­nin­gen anvendes postboks eller en tilsvarende sikret boks, og/eller en eller anden form for elektronisk betjening godkendt af FU. Det kan dog også be­sluttes, at der kan afgives stemme i forbindelse med stem­me­optællingen, men før denne starter. Alle stemmeberettigede SF-medlemmer skal sikres adgang til at afgive stemme, uanset adgang til den evt. godkendte form for elektronisk betjening.
 
d) Anvendelse af dobbeltkuverter til returnering af stemmesedlen:
1. Der skal vedlægges en lille kuvert (fx A6-størrelse), som stemmesedlen kan indlægges i (anonym kuvert). På forsiden kan evt. påtrykkes tekst med labels: ”Stemmesedlen lægges i denne kuvert, hvorefter kuverten lægges i svarkuverten”.
2. Der skal vedlægges en svarkuvert (fx A5-størrelse), hvorpå man påsætter afsenderadresse (medlemmets) af hensyn til registreringen, således at man dels kan kontrollere, om folk har stemmeret i området, dels kan kontrollere, at man ikke afgiver sin stemme to gange. Svarkuverten skal være adresseret til postboksen, hvor stemmesedlen skal indleveres. Påfør kun organisationsnavn, postboksnummer og postnummer/by.
 
e) Afstemningsperioden
Der bør her afsættes en periode på 10-20 dage til selve urafstemningen. En alt for lang periode kan betyde, at medlemmerne ”glemmer” urafstemningen.
 
f) Stemmeberettigede
Til brug ved selve urafstemningen skal stemmeudvalget anvende medlemsoplysninger fra partikontoret. Der kan bestilles adresse-labels (bed om 2 sæt, så der er til både udsendelses- og svarkuverter) og tjeklister. Der bør fastsættes en skæringsdag for, hvornår medlemmer skal være registreret i partisekretariatet og for hvornår første kontingent skal være betalt. Disse skæringsdatoer bør ligge så tæt på udsendelse af stemmesedlerne som muligt.
 
g) Afsenderadresse
Stemmematerialet skal forsynes med afsenderadresse, således at stemmeudvalget kan håndtere returpost.
 
h) Frankeret svarkuvert
Man kan vælge at vedlægge en frankeret svarkuvert. Det kræver enten knofedt i valgudvalget med frankering af svarkuverter eller også, at man bestiller et specielt nummer på posthuset; eksempelvis: +++ 0300 +++, som så også skal angives på adresselabelen og ”Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen” i frimærkefeltet. Sådanne breve er et par dage længere undervejs, hvilket man skal gøre medlemmerne opmærksomme på. Den sidste løsning bør man kun benytte sig af i større partiforeninger og regionerne.
Frankerede svarkuverter øger erfaringsmæssigt stemmedeltagelsen.
 
i) Tømning af postboks
Tømning af postboksen skal ske samme dag, som optællingen skal finde sted, og med deltagelse af - i hvert fald - 2 af stemmeudvalgets medlemmer (aftales af stemmeudvalget).
Ligeledes bør postboksen tømmes et par dage efter deadline for at hente for sent indkomne kuverter. Disse kuverter må ikke åbnes, og stemmeudvalget skal sikre, at de bliver destrueret.
 
j) Optælling af stemmer
Inden åbning af svarkuverterne tjekkes afsenderadresse med kontrolliste, således at intet medlem stemmer mere end en gang. Anonymt returnerede stemmekuverter skal erklæres ugyldige. Det er derimod rimeligt at godtage stemmesedler, selvom de ikke er returneret i den autoriserede returkuvert under forudsætning af, at kuverten er påført tydelig medlem/afsenderadresse.
Herefter åbnes svarkuverterne og stemmeseddel-kuverterne udtages. Hvis der forekommer to stemmeseddel-kuverter i samme svarkuvert, bør stemmesedlerne erklæres ugyldige. Stemmeseddel-kuverterne åbnes først, når alle returkuverterne er åbnet (dermed sikres fuld anonymitet).
Stemmesedlerne kontrolleres for det korrekte stemmeantal og erklæres for ugyldige ved afvigelse fra fastlagte stemmeantal.
Stemmeudvalget bekendtgør efter optællingen afstemningsresultatet for de opstillede kandidater, partiforenings- og regionsbestyrelse.
 
6. Efter valg af kandidater til kommune- og regionsvalg
Lige så snart opstillingerne er på plads, skal partikontoret Ole Hvas have besked, således at man kan servicere kandidaterne og danne sig et overblik over SF's opstillinger.
Beskeden til partikontoret skal indeholde kandidaternes: Navn, adresse, tlf., mailadresse, køn, alder, beskæftigelse, fagforeningstilknytning/elevorganisation/evt. SFU.
Den lokale presse bør orienteres om SF's opstilling. Udsend en pressemeddelelse, hvor spidskandidaterne præsenteres - og så er valgkampen godt i gang ...
 
7. Anmeldelsesformer
Den kommunale valglov hjemler to muligheder. Jf. § 85 og 86 i vedhæftede lov. Principperne er som følger:
 
A. Sideordnet opstilling
Sideordnet opstilling indebærer, at kandidaterne vælges i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
 
B.  Partiliste
Der udregnes et fordelingstal ved at partiets samlede stemmetal divideres med det antal mandater partiet har opnået plus 1. Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet er valgt. Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt. Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
 
Partilisten indebærer med meget sandsynlighed, at kandidaterne vælges i den rækkefølge, som de er opstillet. Hvis dette ikke skal være tilfældet, forudsætter det, at en kandidat længere nede på listen opnår fordelingstallet, eller at listestemmerne er brugt op. Det sidste sker typisk, hvor SF får valgt mange.
 
8. Praktiske råd vedr. indlevering af kandidatliste og evt. valgforbund til kommune/region og vedr. indsamling af stillere
 
A.  Procedurer og deadlines skal overholdes!
I den kommunale valglov § 23 står:
”Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen”.
Dvs. senest tirsdag d. 19. oktober 2009 kl. 12. Men lad være med at vente til sidste øjeblik. Man skal være opmærksom på, at der kan ske ændringer af den kommunale valglov op til kommunevalget og præciseringer af frister og lignende. Men Velfærdsministeriet udsteder altid en ny vejledning i den kommunale valglov op til valget. Den vil blive udsendt lige så snart den måtte foreligge – formodentlig august 2009. Den d.d. gældende lov er vedlagt denne vejledning som bilag.
Det er meget vigtigt, at man overholder de foreskrevne procedurer og deadlines m.h.t. indlevering af kandidatliste, stillerliste og evt. valgforbund. Hvis man ikke er meget omhyggelig med ovennævnte procedurer og deadlines, kan SF's opstilling og/eller mulighed for valgforbund glippe. Der er desværre fortilfælde for begge dele i SF's historie!
For at være helt sikker på, at man overholder regler og procedurer, bør man udpege to ansvarlige i partiforeningen/fællesbestyrelsen eller regionsorganisationen, som begge påser og har ansvaret for, at alle frister og procedurer overholdes. Konkret skal vi foreslå formanden og spidskandidaten som ansvarlige. De har ofte hver på sin måde føling med SF's bagland og administrationen på rådhuset/regionens hovedsekretariat.
 
B. Kandidat- og stillerliste
Kandidat- og stillerliste skal hentes på rådhuset eller regionens hovedsekretariat. Man kan altså ikke bruge en uautoriseret liste. Man skal som hovedregel skaffe mindst 25 stillere til kommunevalget og mellem 50 og 150 stillere til regionsrådsvalget. Men der er særlige regler for en række store kommuner og regioner. Tjek efter i vejledningen fra Velfærdsministeriet, der som nævnt udsendes i eftersommeren 2009 eller på det lokale rådhus eller regionssekretariat. Sørg for at have rigeligt med stillere. Enkelte af stillerne bliver måske ikke godkendt, fordi de er flyttet fra kommunen eller har stillet for andre partier.
Lad vær med at vente til den sidste dag med at aflevere stiller- og kandidatliste. Der kan gå et eller andet galt eller også får I pludselig problemer med at skaffe det fornødne antal stillere. Listen kan i øvrigt afleveres allerede 14 dage før deadline.
 
C.  Valgforbund.
I følge den kommunale valglovs § 38 stk. 1 kan kandidatlister indgå valgforbund. Listen kan kun indgå i ét valgforbund.
Skriftlig anmeldelse om indgåede valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen, altså den 26. oktober kl. 12. Anmeldelsen skal enten være underskrevet af alle kandidater og stillere, eller den/de listeansvarlige skal på kandidatlisten bemyndiges til at anmelde valgforbund. Aflever anmeldelsen af valgforbund i godt tid. Tidspunktet op i den endelige vejledning fra Velfærdsministeriet som forventes at udkomme august 2009. 
 
Skal man indgå valgforbund? Helt overordnet kan det anbefales at indgå et valgforbund med andre nært beslægtede partier og lister. Det er vanskeligt at give entydige og generelle råd, hvad angår såvel et mere forpligtende politisk samarbejde (der sædvanligvis både indeholder en protokolleret politisk aftale og et teknisk valgforund) eller et samarbejde omkring en aftale om teknisk valgforbund. Sidstnævnte - og det er det gængse - tager sigte på at undgå stemmespild og opnå flest mulig kandidater, men vil alligevel af nogle vælgere blive betragtet som en politisk markering. Det kan derved få indflydelse på deres stemmeafgivning. Men det korte af det lange er, at det kan skaffe flere kandidater til hele forbundet. Men i den forbindelse skal man huske tommelfingerreglen, at eftersom den d’Hontske metode favoriserer de største partier, så er det ”storebror” i valgforbundet, der typisk får noget ud af at indgå i et valgforbund.
 
9. Retningslinjer for dispensation ifm. med opstilling til kommunal- og regionsrådsvalget
a.     Landssekretæren har mulighed for at dispensere fra 1-årsbestemmelsen overfor nye partiforeninger, hvor ingen eller kun et fåtal af medlemmerne har været medlem et år på opstillingstidspunktet. Det forudsætter dog normalt anvendelse af partiliste.
b.     Landssekretæren har i ganske særlige tilfælde mulighed for at dispensere, når der er tale om små partiforeninger, hvor det er svært at finde tilstrækkeligt med kandidater. Der må dog kun helt undtagelsesvis dispenseres på pladser, der har mulighed for at give valg. Dispensation forudsætter normalt anvendelse af partiliste.
c.     Landssekretæren har mulighed for at dispensere fra 1-årsbestemmelsen, hvor der er tale om personer med mindst 1 års aktuelt SFU-medlemskab.
d.     Landssekretæren har mulighed for at dispensere fra 1-årsbestemmelsen, hvor der er tale om personer, som på ansøgningstidspunktet repræsenterer SF i kommunalbestyrelse eller regionsråd.
e.     Indmeldelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor partiforeningen har fået meddelelse om medlemmets optagelse (registreret i medlemskartoteket i partisekretariatet).
f.      Landssekretæren kan give dispensation fra reglen om dobbeltopstilling til regionsråd og kommunalbestyrelse i tilfælde, hvor det er svært at finde det fornødne antal kandidater, og såfremt der ikke er mulighed for, at vedkommende kan opnå valg begge steder. Skulle en kandidat mod forventning alligevel opnå valg begge steder, er vedkommende forpligtet til at arbejde positivt for at afstå fra den ene af de to poster. Det forudsætter dog en opstillingsform, så dobbeltvalg så vidt muligt undgås.
g.     Utilfredshed med landssekretærens afgørelser behandles af FU.
 
10. Opstilling af enkelte medlemmer på andre lister i valgforbund med SF
Formelt har vi altid opfattet det som partiskadelig virksomhed (og dermed mulig udelukkelsesgrund), hvis et SF-medlem opstillede på en konkurrende liste. Men vi har tidligere haft nogle enkelte eksempler, hvor et SF-medlem har opstillet på en anden liste (fx. en arbejderliste) i fuld forståelse med partiforeningen og i valgforbund med SF (og evt. andre partier). Det har ikke givet anledning til problemer.
Efter strukturreformen har vi enkelte partiforeninger, som består af flere gamle kommuner, hvor SF i den ene kommune er valgt ind i kommunalbestyrelsen på en SF-liste og i en eller flere kommuner har SF'ere valgt ind på fx. Tværsocialistiske lister. Hvis SF'erne i de sidstnævnte kommuner fortsat ønsker at opstille på en tværsocialistisk liste, bør det kunne tillades, men under forudsætning af, at det sker i fuld forståelse og efter godkendelse af den samlede partiforening, samt at der indgås valgforbund med SF (og evt. andre partier). Omvendt betyder det, at ingen SF'ere vil kunne opstille på en anden liste inkl. T-liste i valgforbund med SF uden partiforeningens godkendelse (flertalsafgørelse) og vil i modsat fald være omfattet af SF's love vedr. partiskadelig virksomhed.
Muligheden for at en partiforening godkender, at enkeltmedlemmer opstiller på fx. tværsocialistiske lokallister i valgforbund med SF, kan ske efter flertalsgodkendelse på et dertil indkaldt medlemsmøde.  
 
11. Klagemuligheder og -tidsfrister
I forbindelse med partiforeningerne og regionsorganisationernes vedtagelse af og gennemførelse af opstillingsproceduren ved opstilling af henholdsvis kommunalbestyrelses- og regionsrådskandidater, kan der begås formelle fejl, som i visse tilfælde kan give anledning til klager med det formål at få omgjort dele af eller hele proceduren.
 
Klager over procedurefejl skal først rettes til den ansvarlige opstillingsmyndighed (stemmeudvalg/ partiforeningsbestyrelse/regionsbestyrelse), og som anden instans kan klager rettes til HB/FU via partisekretariatet. HB/FU vil ofte vælge at konsultere lovnævnet inden der tages stilling til klager.
 
Der er ikke i SF’s love fastsat bestemmelser og tidsfrister for indgivelse af klage over procedurefejl i forbindelse med opstilling til kommunal og regionsrådsvalg. Men nogle overordnede betragtninger kan alligevel gøres gældende – med alle mulige konkrete forbehold fra sag til sag. 
Som generelt udgangspunkt kan man sige, at en klage bør indgives til den relevante klageinstans hurtigst muligt efter, at klageren er blevet bekendt med det påklagede forhold – især hvis det vil være muligt for den ansvarlige opstillingsinstans at rette en evt. fejl eller at stoppe den videre opstillingsprocedure indtil konsekvenserne af det påklagede forhold er endelig afklaret.
 
Hvis en partiforening fx. har vedtaget et sæt retningslinier for opstilling af kommunalbestyrelses-kandidater, så bør medlemmer, som måtte mene, at vedtagelsen skrider imod SF's love eller nærværende vejledning, kunne indgive klage kort tid efter vedtagelsen og inden resten af opstillingsproceduren er afviklet. En klage, når hele resten af opstillingsproceduren er gennemført, vil ikke være umulig, men dens betydning vil være svækket væsentligt, hvis det kan anføres, at klagen kunne være indgivet langt tidligere i det samlede opstillingsforløb.
På samme måde bør konstaterede uregelmæssigheder omkring afviklingen af en urafstemning indklages umiddelbart, således at det fx. er muligt at stoppe og evt. omgøre urafstemningen før stemmeoptællingen finder sted, hvis klagen findes velbegrundet. Dette udelukker dog på ingen måde klager over forhold, som man ikke har haft mulighed for at konstatere før efter et helt eller delvis afsluttet opstillingsforløb.
Tilsvarende må det være gældende, hvis det er en fællesbestyrelse (i kommuner med flere partiforeninger), som er ansvarlig for opstilling af kommunalbestyrelseskandidater, eller en regionsorganisation, som er ansvarlig for opstilling af regionskandidater. Her vil det være partiforeningerne og medlemmerne, som er mulige indklagere, og med de samme krav om rimelig korte klagefrister over konstatérbare forhold

Udskriv


Dobbeltmandater
Præcisering af regler om dobbeltmandater i SF: Dobbeltmandater er tilladt til by- og regionsråd. Men de er ikke tilladt til by/regionsvalg og Folketinget.

Regler for at modvirke dobbelthverv (sidst ændret på landsmødet i april 2009, hvorfor de er mere præcise end vejledningen)
 
§ 29
 
Stk. 1
Medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet kan kun opstille til kommunal- og regionsvalg,
såfremt landsledelsen giver dispensation hertil efter indstilling fra den lokale partiforening. Et medlem af Folketinget eller Europaparlamentet, der opnår valg ved kommunal- eller regionsvalg, skal udtræde af Folketinget henholdsvis Europaparlamentet ved førstkommende valg. Ved opnåelse af kommunale eller regionale heltidshverv skal udtrædelse ske umiddelbart. Begrænsninger i dette stykke omhandler ikke medlemmer, der midlertidigt er medlem af Folketinget.
 
Stk. 2
Kommunalbestyrelses- og regionrådsmedlemmer kan opstille til Folketinget eller Europaparlamentet. Hvis de opnår valg til Folketinget eller Europaparlamentet, skal de udtræde af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
 
Stk. 3
Udgået
 
Stk. 4
Hvis et medlem af Folketinget indvælges i Europaparlamentet, skal vedkommende udtræde af Fol­ke­tin­get. Hvis et medlem af Europaparlamentet ind­væl­ges i Folketinget, skal vedkommende udtræde af Europaparlamentet.
 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv