| Partiforeningsportal | Login
25.11.14

SF´s love 2011


01.05.10


SF’s love 2011

 

Navn og formål

 

§ 1

 

Partiets navn er SF - Socialistisk Folkeparti.

 

§ 2

 

Stk. 1

Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag.

 

Stk. 2

SF’s organisation skal være præget af åbenhed og gensidig respekt samt repræsentere den mangfoldighed, som SF’s medlemsskare er præget af.

 

Medlemsoptagelse

 

§ 3

 

Stk. 1

Medlemskab af SF forud­sæt­ter, at medlemmet tilslutter sig partiets formål og program og ikke er medlem af et andet dansk politisk parti.

 

Stk. 2

Anmodning om medlemskab indgives skrift­ligt til partisekretariatet. Medlemskab er gyl­digt, når det er registreret i partisekretariatet godkendt af partiforeningen og første kon­tingent er indbetalt.

 

Stk. 3

Hvis en person, der søger optagelse, tidligere har haft tillidsposter i SF eller i et andet politisk parti eller har stillet op på en med SF konkurrerende liste, skal landsledelsen godkende medlemskab.

Det samme gælder i særlige tilfælde, hvor partiforeningen eller landsledelsen har begrundet formodning om, at en person, der søger optagelse, ikke opfylder kravene i stk. 1.

 

Partiforeninger

 

§ 4

 

Stk.1

Partiets medlemmer er sammensluttet i parti­foreninger i områder baseret på landets indde­ling i kommuner og opstillingskredse. Landsledelsen kan godkende en anden afgræns­ning.

Landssekretæren kan inden for rammer fastsat af landsledelsen godkende at et medlem er medlem af en anden partiforening end den, vedkommende tilhører efter disse regler, eller at et medlem ikke er tilknyttet en partiforening.

 

Stk. 2

Udgået

 

Stk. 3

Udgået

 

Stk. 4

En partiforening oprettes ved beslutning på en stif­tende generalforsamling. Der gives be­sked til par­tisekretariatet om oprettelsen.

Der kan ikke uden landsledelsens godkendelse oprettes mere end én partiforening i hver kommune.

En partiforening kan deles op ved generalfor­sam­lings­beslutning og efterfølgende godkendel­se af landsledelsen. Hvis der ønskes en opdeling med en anden afgrænsning end kom­mu­nens eller opstillings­kredsens, skal landsledelsen godkende dette på forhånd.  Sammenlægning af to partiforeninger sker ved beslutning på generalforsamlinger i de to parti­foreninger.

 

Stk. 5

Partiforeningen vedtager selv sine vedtægter. Landsledelsen udformer en standardved­tæg­t og kan her fastsætte bestemmelser, som er bindende for partiforeningerne.

 

Stk. 6

Partiforeningen ledes af en bestyrelse eller et tilsvarende organ.

Bestyrelsen har ansvar for:

- det lokale partiarbejde og forbindelsen til partiet på landsplan, partiforeningens organisatoriske virke,

- at partiforeningen fastlægger partiets politik i den på­gæl­den­de kommune, der ligesom det øvrige lo­ka­le partiarbejde skal føl­ge de hovedlinjer for par­tiets politik, der læg­ges af lands­mø­det og landsledelsen,

- opstilling af kandidater til kom­mu­nal­be­sty­rel­ses­valg,

- opkrævning af kontingent og af partiskat fra hverv på kommunalt plan,

- at partiforeningen forholder sig til landspolitikken og den internationale politik,

- at der i partiforeningen arbejdes såvel indadtil som udadtil med en mangfoldighed af aktiviteter.

 

Stk. 7

Det skal i partiforeningens vedtægter præciseres, hvordan kommunalpolitikken fastlægges, her­un­der i hvilket omfang det sker gennem en eller flere bag­grunds­grup­per.

 

Stk. 8

Er der flere partiforeninger inden for en kom­mu­ne, skal de i fællesskab foretage opstilling til kom­mu­nal­bestyrelsesvalg og fastlægge den politik, der skal føres i kommunalbestyrelsen.

 

Storkredsorganisationer

§ 5

 

Stk. 1

I hver storkreds etableres en storkredsorganisation.

 

Stk. 2

Storkredsorganisationen vedtager selv sine vedtæg­ter. Landsledelsen udformer en standardved­tæg­t og kan her fastsætte bestemmelser, som er bindende for storkredsorganisationerne.

 

Stk. 3

Storkredsorganisationen højeste myndighed er et repræsentantskab, hvor alle storkredsens partiforeninger er repræsenteret. Repræsentantskabet fastsætter i storkredsorganisationens vedtægter hvordan bestyrelsen sammensættes.

 

Storkredsbestyrelsen har ansvar for:

- at organisationen fastlægger regionsrådspolitikken, der skal føl­ge de ho­ved­lin­jer for par­tiets politik, der læg­ges af lands­mø­det og landsledelsen,

- storkredsorganisationens organisatoriske virke,

- opstillinger til folketingsvalg og regionsrådsvalg,

- introduktionskurser for nye medlemmer i storkredsen i det omfang par­ti­for­eninger ikke påtager sig dette,

- partiforeningsarbejdet i de områder af storkredsen, hvor partiforeningsarbejdet reelt ikke fungerer,

- at koordinere og fremme partiaktiviteten i storkredsen,

- opkrævning af partiskat på regionsplan og evt. kon­tin­gent fra partiforeningerne.

 

Stk. 4

Er der flere storkredse inden for en region, skal de i fællesskab fastsætte bestemmelser om, hvordan opstilling til regionsrådsvalg foregår, og hvordan den politik, der skal føres i regionsrådet, fastlægges. Såfremt storkredsorganisationerne i fællesskab opretter en regionsorganisation, har denne adgang til at opkræve kontingent/valgkampbidrag fra partiforeningerne. Landsledelsen kan fastsætte bindende bestemmelser om samarbejde om regionsarbejdet.

 

Landsmøde

 

§ 6

 

Stk. 1

Partiets højeste myndighed er landsmødet. Der er dog mulighed for at sende visse spørgsmål til afgørelse ved urafstemning, jf. § 39. Landsmødet afholdes hvert år mellem 1. januar og 1. oktober. Det indkaldes af landsledelsen med mindst tre må­ne­ders varsel. I indkaldelsen foreslår landsledelsen, hvilke hovedpunkter der skal behandles, og fastsætter sam­tidig tidsfrister for indgivelse af forslag og for offentliggørelse af materialet.

 

Stk. 2

Hver partiforening vælger én delegeret pr. påbegyndt 40 medlemmer. Medlemmer opgøres på grundlag af seneste kvartalsoptælling foretaget af sekretariatet. Valg af delegerede foretages på et dertil indkaldt medlemsmøde i partiforeningen.

 

Stk. 3

Udgået

 

Stk. 4

Udgået

 

Stk. 5

I landsmødet deltager også de af landsledelsens medlemmer, der ikke er valgt som delegerede, men uden stemmeret til beretninger og til personvalg, der rækker ud over landsmødet. Endvidere deltager landssekretæren, partiets revisorer og lovnævnets medlemmer, folketingsmedlemmer, ministre, europaparlamentsmedlemmer og borgmestre som faste gæster uden stemmeret.

Herudover kan landsledelsen invitere gæster, der ikke har stemmeret. Landsmødet er i den udstrækning de praktiske forhold tillader det åbent for alle medlemmer som tilhørere. Landsmødet kan dig beslutte at et punkt behandles for lukkede døre, hvor kun delegerede, landsledelsesmedlemmer og faste gæster har adgang.

 

§ 7

 

Stk. 1

På landsmødet aflægger landsledelsen en skriftlig be­ret­ning om partiets politiske og organisatoriske virke og om partiets ø­ko­nomi.

 

Stk. 2

Landsmødet fastlægger hovedlinjerne for partiets po­litik, vedtager overordnede programmer, arbejdsplan og partilo­ve, godkender regnskab og tager stilling til forslag, der er fo­relagt af landsledelsen. Endelig kan partiforeninger og en­kelt­med­lem­mer stille forslag til landsmødet. Landsledelsen indstiller til landsmødet hvilke forslag der skal realitetsbehandles.

 

Stk. 3

Landsmødet vælger et regnskabsudvalg til gen­nem­gang af det reviderede årsregnskab, herunder re­visionsfirmaets revisionsberetning med landsledelsens kommentarer, og beretningen fra de lands­mødevalgte revisorer.

 

§ 8

 

Stk. 1

Landsmødet vælger i lige år 16 medlemmer og fem suppleanter til landsledelsen. På landsmøder i ulige år kan der foretages suppleringsvalg.

 

Stk. 2

Navne på kandidater, der øn­sker at stille op til landsledelsen skal offentliggøres senest én måned før afholdelse af det landsmøde, hvor valget fo­re­ta­ges.

 

Stk. 3

Landsmødets valg af landsledelsesmedlemmer sker ved skrift­lig afstemning. Der skal afgives stemmer på mindst 5 og højst 9 kandidater.

 

Stk. 4

De 16 kandidater, der får flest stemmer, er valgt, og de næste fem er suppleanter i den rækkefølge deres stemmetal angiver, jf. dog stk. 5 og 6.

 

Stk. 5

Højst fire af de landsmødevalgte landsledelsesmedlemmer (udover formanden) kan være medlemmer af Folke­tin­get eller ministre. Hvis dette antal over­skri­des på grund af ændringer i disse landsledelsesmed­lemmers status, udtræder folketings­medlemmer/ministre med det laveste stemmetal, og supplean­ter­ne indkaldes. Hvis et medlem, der er udtrådt af landsledelsen som følge af den maksimale kvote for folketingsmedlemmer/ministre, udtræder af Folketinget/regeringen, kan vedkommende genindtræde i landsledelsen, hvis der sker en supplering i landsledelsen som følge af et andet medlems udtræden. Et landsledelsesmedlem, der indtræder som midlertidigt folketingsmedlem, betragtes i denne sammenhæng ikke som folketingsmedlem.

 

Stk. 6

Såfremt der er opstillet én eller flere kandidater fra hver region, er den kandidat fra hver region, der opnår højst stemmetal, valgt forud for andre kandidater, som måtte opnå højere stemmetal.

 

Stk. 7

Hvis der efter regional indkvotering er storkredse, hvorfra der var opstillet kandidater til landsledelsen, uden at nogen af disse opnåede valg i henholdt til stk. 4, 5 og 6, udvides landsledelsen med den aktuelt bosiddende kandidat fra hver storkreds, som opnåede flest stemmer ved valget. Fraflytter et ordinært landsledelsesmedlem en storkreds, hvorefter storkredsen står uden bosiddende medlem, sker der indsupplering efter samme principper. Såfremt et ordinært landsledelsesmedlem flytter til en storkreds, hvorfra der er indtrådt et medlem iht. denne bestemmelse, skal sidstnævnte udtræde af landsledelsen.

 

Stk. 8

Hvis landsledelsens beretning forkastes skal der foretages nyvalg af formand og landsledelsesmedlemmer.

 

Stk. 9

Landsmødet vælger ligeledes i lige år et lovnævn og revisorer.

 

§ 9

 

Ekstraordinært landsmøde kan indkaldes af landsledelsen. Ekstraordinært landsmøde skal indkaldes til afholdelse mindst en og højst to måneder efter, at partiforeninger, der repræsenterer mindst 25 procent af partiets medlemmer, har anmodet om det med angivelse af konkret og begrundet forslag til dagsorden.

 

Kontaktrådet

 

§ 10

 

Stk. 1

Kontaktrådet mødes mindst to gange årligt. Landsledelsen er forpligtet til at forelægge større politiske og organisatoriske tiltag til drøftelse.

 

Stk. 2

Kontaktrådet består af landsledelsesmedlemmer, folketingsmedlemmer, europaparlamentsmedlemmer, ministre, borgmestre, partiforeningsformænd, storkredsformænd (eller en anden repræsentant valgt af hhv. partiforening/storkreds), SF’s medlemmer af KL’s repræsentantskab, SF’s medlemmer af Danske Regioners bestyrelse, tre repræsentanter valgt af Fagligt Landsudvalg samt tre repræsentanter valgt af SFU. Landsledelsen kan invitere flere deltagere.

 

 

Landsledelsen

 

§ 11

 

Stk. 1

Landsledelsen er partiets højeste myndighed mellem landsmøderne. Landsledelsen består af formanden og 16 medlemmer valgt af landsmødet.

 

Stk. 2

På første landsledelsesmøde efter et landsmøde, hvor der har været valg af landsledelsesmedlemmer, vælger landsledelsen en eller to næstformænd. Landsledelsen kan nedsætte en daglig ledelse eller vedtage nærmere retningslinjer for ar­bejds­de­lin­gen mellem formanden og næst­for­man­den/næstformændene.

 

Stk. 3

Landsledelsen samles mindst ti gange årligt.

Landsledelsen skal inden for rammerne af landsmødets beslutninger:

- fastlægge hovedlinjerne i partiets politik,

- lægge overordnede rammer for partiets organisatoriske arbejde,

- fastsætte budget og medlemskontingent,

- forelægge årsregnskab for lands­mø­det.

 

Stk. 4.

Såfremt formanden finder der fornødent eller mindst fire medlemmer af landsledelse anmoder om det med angivelse af punkter, der ønskes behandlet, skal der indkaldes til ekstraordinært møde.

 

Stk. 5

Landsledelsesmøderne er åbne for tilhørere. Dagsorden og mødested offentliggøres senest 7 dage før mødets afholdelse. Landsledelsen kan dog beslutte at en sag behandles for lukkede døre.

 

Stk. 6

Et medlem af landsledelsen betragtes som udtrådt af landsledelsen, hvis landsledelsesmedlemmet på tre på hinanden følgende landsledelsesmøder ikke giver møde. Dette gælder uanset om landsledelsesmedlemmet har meldt afbud til et eller flere af møderne. Landsledelsen kan i sin forretningsorden bestemme, at denne regel under bestemte betingelser kan fraviges, f.eks. på grund af søgt og bevilget orlov fra landsledelsen eller lignende.

 

Stk. 7.

Alle medlemmer af landsledelsen er forpligtet til at fungere som bindeled mellem storkredsorganisation og landsorganisation. Den konkrete forpligtelse fastlægges af landsledelsen efter indstilling fra kontaktrådet.

 

Stk. 8

Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. dog stk. 2-7.

 

§ 12

 

Stk. 1

Formanden vælges ved urafstemning blandt partiets medlemmer. Valget foretages forud for landsmødet i lige år, således at valget er afsluttet inden landsmødet, jf. dog litra c. Kandidater til formandsposten skal opstilles af 100 stillere. Den siddende formand kan dog opstille uden stillere.

a) Hvis der kun er opstillet én kandidat er vedkommende valgt uden afstemning.

b) Hvis der er opstillet to kandidater gennemføres urafstemning blandt medlemmerne mellem kandidaterne. Den kandidat, der får flest stemmer er valgt. Såfremt der er stemmelighed mellem kandidaterne foretages en ny afstemning.

c) Såfremt der er opstillet mere end to kandidater, foretager landsmødet en afstemning mellem kandidaterne og de to kandidater, der har fået flest stemmer går videre til en urafstemning. Såfremt der er stemmelighed mellem to kandidater, som deler andenpladsen, foretages en ny afstemning mellem disse to kandidater.

e) Hvis der skal gennemføres urafstemning, nedsætter landsledelsen et stemmeudvalg, som forestår afstemningen.

 

Stk. 2

Formandens funktionsperiode slutter, når ny formand er valgt, medmindre formandens afgang skyldes at landsledelsens beretning er blevet nedstemt i ulige år eller et ekstraordinært landsmøde udtaler mistillid til landsledelsen.

 

Stk. 3

Såfremt formanden går af før valgperiodens afslutning, fastsætter landsledelsen tidspunktet for formandsvalget.

 

§ 13

 

Udgået

 

 

Fagligt Landsudvalg

 

§ 14

 

Stk. 1

Det faglige landsudvalg (FLU)'s opgaver er at bi­dra­ge til at fastlægge partiets arbejdsmarkedspolitik og til at styrke par­­tiets arbejdsmarkedspolitiske indsats, bl.a. gennem netværksbaserede kampagner og fremme af sam­arbejdet mellem parti­ets fagligt aktive medlemmer. Landsledelsens og folketingsgruppens centrale initiativer på arbejdsmarkedspolitiske område forelægges FLU til udtalelse.

 

Stk. 2

FLU vælges for to år af et fagligt de­le­ge­ret­møde.

 

Stk. 3

Det faglige delegeretmøde, som holdes i ulige år, sammensættes af delegerede fra partiforeningerne og faglige netværk efter nærmere bestemmelser fastsat af landsledelsen.

 

 

Kommunalpolitisk Landsudvalg

 

§ 15

 

Stk. 1

Det kommunalpolitiske landsudvalg (KPLU)'s opgaver er at bidrage til fastlæggelse af partiets kommu­nal­politik, fremme sam­arbejdet mellem parti­ets medlemmer af de kommunale råd, og styrke par­tiets kommunalpolitiske indsats i alle landets kommuner og regioner. Landsledelsens og folketingsgruppens centrale initiativer på det kommu­nalpo­litiske område forelægges KPLU til udtalelse.

 

Stk. 2

De nærmere regler for det kommunalpolitiske landsmøde og det kommu­nalpoli­tiske landsud­valg fastsættes af det kommunalpoli­tiske lands­møde i en vedtægt, som godkendes af landsledelsen.

 

Lovnævn

 

§ 16

 

Stk. 1

Landsmødet vælger et lovnævn på 3 medlemmer, samt 2 suppleanter. Nævnet konstituerer sig selv med en formand.

 

Stk. 2

Udgået

 

Stk. 3

Nævnets medlemmer må ikke være medlemmer af landsledelsen eller folketingsgruppen.

 

Stk. 4

Nævnets vigtigste opgave er at påse, at de bestemmelser, der fastsættes af landsledelsen, ikke strider mod partiets love og regler.

 

Stk. 5

Landsledelsesbeslutninger, der indebærer fortolkning af partiets love og regler, kan af partiforeninger, storkredsorganisationer og medlemmer forelægges for lovnævnet til udtalelse.        

 

Stk. 6

Partiforeninger og storkredsorganisationer kan forelægge spørgsmål, der indebærer fortolkning af partiets love og regler, for lovnævnet til udtalelse.

 

Stk. 7

Lovnævnet kan rådgive landsledelsen i spørgs­mål vedrørende udarbejdelse af bestemmelser og for­tolkning af eksisterende love og regler.

 

Stk. 8

Lovnævnet aflægger beretning til landsmødet i lige år.

 

Udvalg og netværk

 

§ 17

 

Stk. 1

Landsledelsen nedsætter et økonomiudvalg. Herudover kan landsledelsen nedsætte faste partiudvalg til at beskæftige sig med afgrænsede områder af partiets politik. Landsledelsen kan i et kommissorium fastlægge det enkelte ud­valgs arbejdsopgaver. Inden valg af udvalgene skal der indhentes kandidatforslag fra partiforeninger og storkredse.

 

§ 18

 

Et hvert medlem har mulighed for at etablere åbne netværk med deltagelse af såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Netværk kan søge landsledelsen om at blive godkendt til at modtage støtte til rejseudgifter o.l. Landsledelsen kan fastsætte nærmere regler for netværkenes arbejde indenfor og udenfor SF.

 

 

Parlamentariske repræsentanter

 

§ 19

 

Stk. 1

Partiets repræsentanter i parlamentariske for­sam­lin­ger er forpligtede til at fremme og formidle partiets politik, som den er vedtaget af landsmøder, an­dre kompetente partiorganer og ved urafstemninger, og til at holde relevante par­tiorganer orienteret om deres arbejde.

 

Stk. 2.

Henstillinger fra landsmødet eller partiledelsen bør øve afgørende indflydelse på de parlamentariske repræsentanters stilling. Ingen kan dog pålægges at gå ind for synspunkter, der strider mod vedkommendes overbevisning.

 

 

Medlemmer af Folketinget og Europaparlamentet

 

§ 20

 

Stk. 1

Medlemmer af Folketinget og Europaparlamentet skal i udførelsen af deres hverv støtte sig på partiets kompetente organer, sær­ligt landsmødet og landsledelsen. Folketingsgruppen og europaparlamentsgruppen skal løbende holde landsledelsen orienteret om sit arbejde.

 

Stk. 2

Samarbejde med andre partier, der hviler på skriftlig eller anden ud­trykkelig aftale og ikke blot om­hand­ler en enkelt sag, skal godkendes af landsledelsen enten ved at landsledelsen forud lægger forhandlingsrammer eller efterfølgende godkender aftaler.

 

 

Medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd

 

§ 21

 

Stk. 1

Et medlem af kommunalbestyrelse eller regionsråd er i sit politiske virke og stillingtagen forpligtet af valggrundlaget for SF-kandidater ved kom­mu­nal­be­sty­relses/regionsrådsvalget og af de lokale kompetente organers beslutninger.

 

Stk. 2

Er der flere SF-medlemmer i en kom­mu­nal­be­sty­rel­se eller et regionsråd forventes det, at de stemmer sammen i større og mere principielle politiske sager, herunder ved stillingtagen til det kommunale budget.

Et kommunalbestyrelses/regionsrådsmedlem, der undtagelsesvis ikke kan stemme sammen med den øvrige gruppe eller ikke kan følge en beslutning i partiforeningen/regionsorganisationen, skal inden afstemningen tilkendegive dette over for såvel gruppen som partiorganisationen. Det pågældende medlem skal på anmodning give en redegørelse til partiorganisationen om sit standpunkt. Et medlem, der undtagelsesvis udtaler et sær­stand­punkt til pressen, skal udtrykkeligt og loyalt anføre, at det er den pågældendes eget stand­punkt og ikke partiets.

 

 

Andre repræsentanter

 

§ 22

 

Medlemmer, der af SF er udpeget som med­lem­mer af udvalg, kommissioner, råd, nævn eller lig­nende organer, er på tilsvarende måde, som be­skrevet i § 19, forpligtet over for lands­mødet og de partiorganer, de er udpeget af. Dette gælder dog ikke, hvis en lov kræver u­af­hæn­gig­hed ved va­re­tagelse af hvervet.

 

 

Opstilling og valg til parlamentariske forsamlinger

 

§ 23

 

Ved beslutninger om opstillingsregler og opstilling til kommunal-, regionsråds- og folketingsvalg har medlemmer stemmeret i den kommune/region/kreds/storkreds, hvor de bor. Et medlem, der er medlem af en anden partifore­ning end den, i hvis område medlemmet bor, skal i god tid overfor opstillingsmyndigheden gøre opmærksom på sin stemmeret.

 

 

Opstilling af kandidater til kommunalbestyrelser og regionsråd

 

§ 24

 

Stk. 1

Opstilling af kandidater samt valg af op­stil­lings­form til kommunalbestyrelser og regionsråd sker på et dertil indkaldt medlemsmøde, en ge­ne­ral­for­samling eller ved en urafstemning. Opstilling af kan­didater til kommunale valg foretages samlet for den enkelte kommune og region.

 

 

Stk. 2

En efter stk. 1 lovlig gennemført kandidatopstilling kan ikke ændres, medmindre en eller flere kan­di­da­ter trækker sig, og det fremgår af den vedtagne op­stil­lingsprocedure. Hvis der efter opstillingen ind­træder ganske særlige omstændigheder, kan landsledelsen dog godkende, at det på en der­til indkaldt generalforsamling be­slut­tes at afholde ny­op­stilling, når det af ge­ne­ral­forsamlingens dagsorden udtrykkeligt fremgår, hvad der foreslås besluttet. Hvis ge­ne­ral­for­sam­lin­gen beslutter at foretage nyopstilling, fastlægger den procedure og opstillings- og afstemningsform i overensstemmelse med stk. 1.

 

 

Opstilling af kandidater til Folketinget

 

§ 25

 

Stk. 1

Storkredsbestyrelsen er ansvarlig for opstilling af kandidater til Fol­ke­tin­get. Opstillede kandidater skal godkendes af landsledelsen.

 

Stk. 2

Opstilling af folketingskandidater finder sted i lige år. Op­stil­linger (inklusive eventuelle nummereringer på partiliste eller nominering) skal væ­re afsluttet senest 1. oktober. Opstillingsregler, opstillingsform og anmeldelsesform fastsættes i første halvår og selve opstillingen finder sted i august-september. Opstillingen kan dog efter vedtagelse i landsledelsen undtagelsesvis finde sted efter andre ter­miner, hvis et valg til Folketinget nødvendiggør dette.

 

Stk. 3

Opstilling af folketingskandidater kan ske ved fæl­les­opstilling i hele storkredsen, jf. § 26, eller ved enkeltopstilling i de enkelte opstillingskredse, jf. § 27.

 

Stk. 4.

Ved anmeldelse af kandidaterne kan anvendes kredsopstilling med partiliste eller sideordnet opstilling med nominering.

 

Stk. 5

Et fællesmøde i storkredsen afgør, hvilken opstillingsform og anmeldelsesform, der skal anvendes og fastsætter øvrige regler for opstillingen.

 

Stk. 6.

På fællesmødet har hver partiforening én stemme pr. påbegyndt 40 medlemmer på grundlag af se­ne­ste kvartalsoptælling fra partisekretariatet. Storkredsorganisationen kan i sine vedtægter fastsætte nærmere regler herom.

Inden fællesmødet beslutter den enkelte partiforening på et dertil indkaldt med­lemsmøde, hvilken opstillingsform og an­mel­del­sesform, den ønsker, og prioriterer de øvrige muligheder med henblik på afstemningen på fællesmødet.

 

Stk. 7

Afstemningen på fællesmødet sker ved, at der stemmes om alle foreslåede muligheder (maksimalt fire: fællesopstilling med partiliste, fællesopstilling med sideordnet anmeldelse, enkeltopstilling med partiliste eller enkeltopstilling med sideordnet anmeldelse), og for hver afstemning udelukkes den mulighed (de muligheder), der har fået færrest stemmer. Et beslutningsreferat fra fæl­les­mø­det skal indsendes til par­ti­se­kre­tariatet.

 

Stk. 8

Landsledelsen udarbejder en vejledning ved­rø­ren­de de spørgsmål, der skal tages stilling til i for­bindelse med opstilling af og afstemning om kan­di­dater. Såfremt der ikke udtrykkelig vedtages an­det, anses storkredsen for at følge den frem­gangs­måde, der fremgår af vejledningen.

 

 

Fremgangsmåde ved fællesopstilling

 

§ 26

 

Stk. 1

Fællesopstilling vil sige, at opstilling af kandidater foregår samlet i hele storkredsen, og at alle medlemmer i storkredsen ved urafstemning kan stemme om alle kandidatforslag.

 

Stk. 2.

Opstilling af og afstemning om kandidaterne kontrolleres af et stemmeudvalg, der vælges af storkredsbestyrelsen/fællesmødet. Stemmeudvalget består af mindst 5 medlemmer, der så vidt muligt skal repræsentere hver sin partiforening.

 

Stk. 3.

Ved anvendelse af fællesopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering skal fællesmødet tage stilling til hvor mange kandidater, der skal opstilles i storkredsen, og hvordan nominering af kandidater skal foregå. Alle valgte kandidater skal opstilles i alle opstillingskredse.

 

Stk. 4

Hvis der benyttes fællesopstilling med partiliste, skal der vælges et antal kandidater svarende til antallet af opstillingskredse i storkredsen. Afstemningsresultatet angiver dels den rækkefølge, i hvilken kandidaterne kan vælge opstillingskreds, og dels rækkefølgen på partilisten.

 

 

Fremgangsmåde ved enkeltopstilling

 

§ 27

 

Stk. 1

Enkeltopstilling vil sige, at opstilling af kandidat foregår i hver enkelt opstillingskreds for sig, og at medlemmerne i den enkelte opstillingskreds ved urafstemning vælger opstillingskredsens kandidat.

 

Stk. 2

Opstilling og af­stemning kontrolleres af et stem­me­ud­valg. Indkaldelse af forslag til kandidater skal ske ved meddelelse til medlemmerne i opstillingskredsen, f.eks. gen­nem medlemsbladet. Er der kun en kandidat, er på­gæl­dende valgt uden afstemning.

 

Stk. 3.

Ved kredsopstilling kan en kandidat kun op­stil­les i en op­stil­lings­kreds. Der kan kun opstilles en kandidat i hver kreds.

 

Stk. 4

I opstillingskredse, der består af flere kommuner, påhviler det partiforeningen i kredskommunen (jf. folketingsvalglovens valgkredsfortegnelse) i samarbejde med kred­sens øvrige partiforeninger at forestå op­stil­lings­arbejdet. Har kredskommunen ingen par­ti­for­e­ning, tager storkredsorganisationen initiativet.

Udgifterne i forbindelse med opstillingen afholdes af kredskommunens partiforening, som fordeler dem mellem opstillingskredsens partiforeninger i forhold til medlemstallet i den seneste kvar­tals­op­tæl­ling fra partisekretariatet.

 

Stk. 5

Hvis der benyttes enkeltopstilling med partiliste, nummereres de opstillede kandidater ved en ur­af­stem­ning i hele storkredsen.

 

Stk. 6

Afstemning om nummereringen af kandidaterne kon­trol­leres af et stemmeudvalg, der vælges af storkredsbestyrelsen/fællesmødet. Stemmeudvalget be­står af mindst 5 medlemmer, der så vidt muligt skal repræsentere hver sin partiforening.

 

 

Opstilling af kandidater til Europaparlamentet

 

§ 28

 

Stk. 1

Opstilling af kandidater til Europaparlamentet forestås af et opstillingsudvalg på 5 medlemmer, som nedsættes af landsledelsen senest 6 måneder før afholdelse af valget.

 

Stk. 2

Der opstilles højst 20 kandidater til Europap­arl­amentet. Hvorvidt der skal anvendes sideordnet opstilling eller partiliste afgøres af det ordinære landsmøde et år før europaparlamentsvalget. Opstillede kandidater skal godkendes af landsledelsen.

 

Stk. 3

Der vælges ved urafstemning 4 spidskandidater.

Opstilling af de fire spidskandidater skal være af­sluttet senest 4 måneder før afholdelse af valget til Europa-Parlamentet.

 

Stk. 4

Forslag til spidskandidat kan fremsættes af en par­tiforening, 25 medlemmer eller af landsledelsen.

 

Stk. 5

SFU vælger efter afslutningen af opstilling af spidskandidater - og senest 10 uger før afholdelse af valget til Europaparlamentet - en kandidat, der placeres som nr. 5 på listen. Denne kandidat skal være medlem af SF.

 

Stk. 6

Efter opstillingen af spidskandidater vælger landsledelsen kandidater på pladserne 6-20 på baggrund af indstillinger fra storkredsorganisationerne og partiforeningerne

 

 

Regler for at modvirke dobbelthverv

 

§ 29

 

Stk. 1

Medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet kan kun opstille til kommunal- og regionsvalg,

såfremt landsledelsen giver dispensation hertil efter indstilling fra den lokale partiforening. Et medlem af Folketinget eller Europaparlamentet, der opnår valg ved kommunal- eller regionsvalg, skal udtræde af Folketinget henholdsvis Europaparlamentet ved førstkommende valg. Ved opnåelse af kommunale eller regionale heltidshverv skal udtrædelse ske umiddelbart. Begrænsninger i dette stykke omhandler ikke medlemmer, der midlertidigt er medlem af Folketinget.

 

Stk. 2

Kommunalbestyrelses- og regionrådsmedlemmer kan opstille til Folketinget eller Europaparlamentet. Hvis de opnår valg til Folketinget eller Europaparlamentet, skal de udtræde af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

 

Stk. 3

Udgået

 

Stk. 4

Hvis et medlem af Folketinget indvælges i Europaparlamentet, skal vedkommende udtræde af Fol­ke­tin­get. Hvis et medlem af Europaparlamentet ind­væl­ges i Folketinget, skal vedkommende udtræde af Europaparlamentet.

 

 

Besættelse af poster uden for SF

 

§ 30

 

Stk. 1

Landsledelsen vælger partiets repræsentanter i udvalg, kommissioner, bestyrelser, råd, nævn og lignende, med mindre reglerne for valg til det enkelte organ nødvendiggør en anden fremgangsmåde.

 

Stk. 2

Inden landsledelsens valg til disse poster, opslås posterne f.eks. i medlemsbladet eller på hjemmesiden.

Inden valg til kommunalpolitiske poster foretages indstilling af det kommunalpolitiske landsudvalg.

 

Stk. 3

Landssekretæren har ansvaret for, at der i rette tid bliver indhentet kandidatforslag, foretaget indstillinger og valg. I tilfælde, hvor partiet kan opnå poster gennem konstitueringsaftaler med andre partier, er landsledelsen ansvarlig for, at der nedsættes et forhandlingsudvalg.

 

Partisekretariatet

 

§ 31

 

Stk. 1

Partiets administration ledes af landssekretæren, der ansæt­tes af landsledelsen og er ansvarlig over for samme.

 

 

Økonomi, tegning og revision

 

§ 32

 

Stk. 1

Partiets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

 

Stk. 2

Forud for eller i begyndelsen af hvert regnskabsår vedtager landsledelsen et budget efter indstilling fra landssekretæren.

 

Stk. 3

Landssekretæren er med reference til landsledelsen ansvarlig for partiets økonomi, og har adgang til at disponere indenfor rammerne af det vedtagne budget.

 

Stk. 4

Det af landsledelsen valgte økonomiud­valg er forberedende og rådgivende for landsledelsen. Økonomiudvalget behandler budgetudkast og regnskab inden behandling i landsledelsen. 

 

Stk. 5

Landsledelsen fore­lægger det revi­derede års­regnskab for landsmødet.

 

 

§ 33

 

I økonomiske anliggender tegnes partiet af for­man­den og en næstformand.

Landsledelsen kan meddele prokura til lands­sekretæren og til en anden medarbejder ved partisekretariatet.

 

 

§ 34

 

Stk. 1

Landsledelsen vælger et registreret eller statsautoriseret revisionsfirma til at foretage revision af partiets regnskaber.

 

Stk. 2.

Revisionens omfang fastlægges af landsledelsen.

 

Stk. 3

Revisionsfirmaets beretninger tilsendes landsledelsen og de lands­mødevalgte revi­sorer, samt forelægges landsmødets regnskabs­udvalg med landsledelsens kommentarer.

 

§ 35

 

Stk. 1

Landsmødet vælger 2 revisorer og en revisorsuppleant. De landsmødevalgte revisorer gennemgår det reviderede regnskab og vurderer hensigtsmæssigheden af den økonomiske forvaltning og priori­teringen af partiets indtægter og ud­gifter.

 

Stk. 2

De landsmødevalgte revisorer aflægger beretning til landsmø­det og dettes regnskabs­udvalg.

 

Kontingent

 

§ 36

 

Stk. 1

Landsledelsen fastsætter medlemskontingentet, hvoraf en del tilfalder partiforeningerne. Herudover kan partiforeningerne fastsætte et særligt lokalt kontingent til partiforeningen.

Det lokale kontingent må højst udgøre 50 procent for hver kontingentsats af det kontingent, landsledelsen fast­sæt­ter. Landsledelsen kan i særlige tilfælde godkende højere sat­ser.

 

Partiskat

 

§ 37

 

Stk. 1

Medlemmer, der for SF opstilles, indstilles, vælges eller udnævnes til lønnede tillidshverv, forpligter sig dermed til at betale partiskat af de indtægter, der følger af det pågældende hverv.

Landsledelsen fastsætter detaljerede regler for par­ti­skat­te­be­ta­lin­gen.

 

Stk. 2

Partiskatten betales efter de til enhver tid gældende regler. Partiskatteprocenten for et hverv kan ikke forhøjes inden for opstillingsperioden.

 

Stk. 3

Partiskat, der er forfalden til betaling, kan der laves aftaler med en afdragsordning om. Partiskat kan i særlige tilfælde eftergives. Det er det organ, der modtager partiskatten, der kan aftale en afdragsordning, og som kan eftergive partiskatten.  Eftergivelse af partiskat skal dog godkendes af landsledelsen.

 

Valgbarhedsregler

 

§ 38

 

Stk. 1

Ved valg til følgende poster kræves mindst et års u­af­brudt medlemskab af partiet:

 

- opstilling som kandidat til Folketinget, Europaparlamentet, regionsråd, kommunalbestyrelser samt hverv, der er omfattet af § 30. Landsledelsen kan i særlige tilfælde dispensere,

- medlem af landsledelsen, lovnævnet og økonomiudvalget.

 

Stk. 2

Ved valg til følgende poster kræves mindst et halvt års uafbrudt medlemskab af partiet:

- formand, kasserer eller sekretær i en par­ti­forening eller storkredsorganisation. Landsledelsen kan i særlige tilfælde dispensere.

 

Stk. 3

Medlemskab opgøres på tidspunktet for valget. Ved valg, der foretages ved urafstemning, regnes til afstemningens afslutning.

Ved opstilling af kandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser er den kommunale valgdato udgangspunktet for opgørelsen.

 

Stk. 4

Medlemmer, der er i restance med partiskat, kan ikke opstilles eller vælges til de poster, som er nævnt i stk. 1.

 

Stk. 5

Medlemmer, der er ansat i faste stillinger med mindst 15 timers ugentlig arbejdstid i partisekretariatet, ved partiets folketingsgruppe eller ved parlamentariske grupper, hvor SF indgår, kan ikke vælges til landsledelsen, lovnævn, revisor eller partiudvalg.

 

Urafstemninger

 

§ 39

 

Stk. 1.

Uanset hvor kompetencen ligger i henhold til lovene, kan politiske spørgsmål, der er klart afgrænsede, sendes til afgørelse ved urafstemning blandt alle partiets medlemmer. En forudsætning for afholdelse af en urafstemning er, at der er tilstrækkelig tid til debat forud for afstemningen.

 

Stk. 2.

Urafstemning kan afholdes, hvis landsmødet ved almindeligt flertal

eller landsledelsen med 2/3-flertal beslutter det.  

 

Stk. 3

Urafstemning skal afholdes, hvis et antal partiforeninger svarende til 1/3 af medlemmerne eller hvis 1/5 af SF’s medlemmer skriftligt anmoder herom. Landsledelsen godkender formuleringen af det spørgsmål, der skal sendes til urafstemning.

 

Stk. 4

Urafstemninger kan foregå pr. brev, ved fremmøde eller elektronisk. Uanset hvilken for, der anvendes skal hemmelig stemmeafgivning og pålidelighed sikres.

 

 

Generelle afstemningsregler

 

§ 40

 

Ved personvalg i et partiorgan skal skriftlig af­stemning anvendes, når blot et stemmeberettiget med­lem kræver det på det pågældende møde.

 

§ 41

 

Stk. 1

Ved kandidatanmeldelse har kandidaten selv an­svaret for, at kandidatanmeldelsen er fremme i ret­te tid.

 

Stk. 2

Ved afstemning pr. brev har hvert medlem selv ansvaret for, at vedkommendes stemme er fremme i rette tid.

 

§ 42

 

Der må ved ingen afstemninger stemmes ved pointsystemer eller lignende.

 

Udelukkelse af medlemmer

 

§ 43

 

Stk. 1

Manglende indbetaling af kontingent efter to påmindelser medfører, at medlemskabet betragtes som ophørt. Manglende indbetaling af partiskat efter gentagne påmindelser medfører, at medlemskabet betragtes som ophørt, medmindre der er lavet en afdragsordning eller sket en eftergivelse. Ophør som føl­ge af manglende indbetaling af partiskat skal god­ken­des af landsledelsen.

 

Stk. 2

Udelukkelse kan ske, hvis et medlem modarbejder SF eller gør sig skyldig i handlinger, der på anden måde kan virke belastende for SF. Udelukkelse kan ikke motiveres ved personlige mod­sæt­nings­for­hold, eller ved at et medlem på enkelte punkter er uenig i SF's politik.

 

Stk. 3

Udelukkelse som følge af forhold nævnt i stk. 2, besluttes af landsledelsen efter indstilling fra den partiforening, hvor vedkommende er medlem. Partiforeningen træffer beslutning om sin indstilling på en dertil indkaldt generalforsamling, hvor det udtrykkeligt fremgår af generalforsamlingens dagsorden, hvad der foreslås besluttet. I særlige tilfælde kan landsledelsen behandle et forslag om udelukkelse, selvom der ikke foreligger indstilling fra partiforeningen.

 

Stk. 4

Et medlem, der foreslås udelukket, skal indkaldes til de møder, hvor sagen foreligger til afgørelse og har her ret til at fremlægge sine synspunkter i sagen. Indstilling til landsledelsen med anmodning om udelukkelse skal ledsages af en redegørelse. Landsledelsen kan stille en sag i bero, indtil yderligere oplysninger er indhentet, og stille som betingelse, at sagen først genoptages, når bestemte betingelser er opfyldt.

 

Stk. 5

Udelukkelse træder i kraft, når den er besluttet af landsledelsen.

 

Om forsøg

 

§ 44

 

Landsledelsen kan med 2/3 flertal som led i forsøg med organisationsudvikling, godkende fravigelse fra disse love.

Når landsledelsen dispenserer fra lovene efter denne bestemmelse, skal det fastsættes klart, hvilke bestemmelser i lovene, der dispenseres fra, og hvilke bestemmelser der sættes i stedet. Landsledelsen skal ligeledes sikre, at partiets grundlæggende medlemsdemokratiske principper opretholdes. Endelig skal landsledelsen fastsætte en forsøgsperiode og sikre sig rapportering af erfaringerne fra forsøg.

 

 

Ikrafttræden og særlige bestemmelser/retningslinjer

 

§ 45

 

Disse love træder i kraft straks efter vedtagelsen.  Dog træder den sidste sætning i § 8 stk. 8 først i kraft ved afslutningen af det ordinære landsmøde i 2012.

 

 

 

Således vedtaget af SF’s landsmøde 26. april 2009 med ændringer godkendt af SF’s landsmøde den 25. april 2010 og den 15. maj 2011.


Udskriv


 
Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tel. +45 3337 4444 Fax +45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Udskriv